Kollage [ko’ la: ò , ko’ laòэ]el.(collage)(-n, -r) 1. billede fremstillet af udklip o.l.; billede med påklæbede genstande.. Dansk Fremmedordbog Gyldendal.
Vi har vel alle været ved at kaste op over, at skulle lave kollage på et eller andet tidspunkt i vores liv…
- her er en opgave som gerne skulle bidrage til, at lette trykket og se det formidable i teknikken, bringe den op over niveauet "tidsfordriv for læreren" og måske bibringe glæde, fornøjelse og overvejelser…
Man vil altid arbejde med en ide, i en form, i et rum og med nogle farver.
I det her tilfælde er det selvportræt, kvadrat og farver.
Benyt et selvportræt og bearbejder dette ind i en collage omkring noget I vil fortælle –
(diskussion: hvordan får man så fortalt det man vil, kan man overhovedet fortælle det!?)
Kvadratet sparer Jer for nogle kompositoriske besværligheder og intet andet!!
De elementer I klipper ud af bøger, blade og magasiner skal I klippe helt tæt ind til formen, så man f.eks. ikke ser en firkant med en vase, men en vase… ikke ser en klat med nogen fine ting, men de fine ting.. osv.
Placer de valgte udklip i en komposition som danner en rytme(diskussion: komposition).
Tænk stempel eller lad i hvert fald være med at føle en forpligtigelse til at fylde hele kvadratet ud med udklip… lav hellere nogle flere billeder og fortæl en historie hver gang(dyrk Marianne Brandt) – rens ud, forenkl og vær gerne skør jvnf. Helle Vibeke Jensen som altid får placeret en fisk i hovedet på en(hun ved ikke rigtig hvorfor!)
Der gælder de samme billedregler i kollage som i al anden billedfremstilling, punkt, streg, linie, bevægelse, farvernes indbyrdeshed, tonen i billedet kulde, varme…
Se hvad der sker når udklippene bliver lagt op. Lad være at smøre lim på med det samme, men roker rundt med tingene til forskellige muligheder er afprøvet - man kan evt. scanne sine fedeste udklip ind på computeren, så man har dem til videre arbejder
http://www.leksikon.org/ http://wikipedia.org/wiki/collage
Helle Vibeke Jensen. ABse. Høst & Søn ISBN 87-14-19767-7Kåre Bluitgen. En kuffert i Marokko. Høst & Søn. ISBN. 87-14-19627-1Se desuden skoven af kunstbøger…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar