tirsdag, januar 15, 2019

Billedfortælling

-gerne med tekst, men ikke nødvendigvis!

*      find et mindre legetøjsdyr (jeg har en ordentlig stak du kan vælge af)


*      fotografer dyret i forskellige situationer

*      sørg for at ’gå tæt på’ – det gi’r de bedste billeder og en ko set bagfra, tæt på, er mystisk og interessant.

*      sørg også for sjove vinkler – læg dig gerne på gulvet for at opnå dem – de sjove vinkler!


*      tag mindst 8-10 billeder og tænk over at der skal gemme sig en fortælling i billederne. Sker der en forvandling – går grisen fra sol til skygge eller sådan et eller andet simpelt…!

 *      Print billederne ud i så farvesvag en sort/hvid kopi som mulig. Brug alm. kopipapir - mest for en sikkerheds skyld, så kopimaskine eller printer ikke brænder sammen. Man kan lave mange fede effekter på mærkeligt papir, men her benyttes andre overføringsmetoder end kopimaskine!


Benyt dig nu af den frihed der ligger i, at du ikke skal være en mestertegner for, at have et motiv! - det betyder til gengæld ikke, at du ikke må tegne videre på din kopi… det må du MEGET gerne. F.eks vinger på en gris, der af en eller anden grund flyver rundt i luften!


*      Farvelæg de forskellige ark med forskellige materialer – eksperimenter med fedtkridt og vandfarve, oliekridt lagt tyndt på, fedtpasteller møffet ned i papiret – vandfarve, akrylmaling, kollagteknik, glimmerlim osv.osv. – der er et hav af forskellige materialer man kan blande og bruge alene. Du har garanteret kendskab til andre remedier selv – prøv dem af og nyd det!



*      Sæt alle billederne ind i *bogen* – den får du udleveret ved start og hvis ikke det lader sig gøre, anskaf én selv eller find også her på en fiks løsning til montering af fortællingen…

Det kan være en ørken at komme igennem, så her gælder også parolen – øvelse gør mester og des mere tid man investerer i det des morsommere og gladere bliver man for resultatet – men man har jo også her som i livets andre faser mulighed for råd og hjælp – spørg mig, spørg hinanden udfordre Jeres kæreste eller nabo på om vedkommende evt. har en idé til løsning af en fastlåst situation… nogen gange ligger mulighederne snublende nær, man skal bare ha´et par friske øjne til at se på sagerne!! – man er f.eks. IKKE forpligtet på at tegne/male/dekorere alt hvad der er på ens kopier – foretag en kritisk udvælgelse og gå så til biddet – man må næsten alt! F.eks må man gerne klippe ting ud og lime direkte op i *bogen*… man skal tænke på projektet som et studie – et undersøgende studie!!

Jeg glæder mig til at læse din billedfortælling!
God fornøjelse, Mette

Det absolut vigtigst er at du får så mange erfaringer med MATERIALERNE som muligt – bare det, at finde en god lim til at montere billederne med, kan være et projekt(jeg vil anbefale limstift!)

Ingen kommentarer: